2. Verdenskrig på Mandø

Flugtrute

Dansk Dengang 2. Verdenskrig kom til Mandø

Den lidt nyere historie bidrager med fortællingen om mange nedskydninger omkring Mandø af allierede fly under 2. Verdenskrig.

Beretningen om Halifax V DK 261 er også en dramatisk fortælling om besætningens skæbne og om mandøboere, som var villige til at hjælpe de overlevende.

I museets samling vises en uniform, støvler og faldskærmstaske m.m., som de forulykkede canadiske og engelske besætningsmedlemmer efterlod sig på øen.

Den 24. august 1943 blev Halifax V DK 261 under returflyvning fra Berlin skudt ned af en tysk natjager ved Mandø. Flyet styrtede ned nord-vest for Mandø.

3 besætningsmedlemmer omkom: F. V. Messenger og M. W. Stevenson, som blev begravet i Esbjerg den 2. september 1943. C. W. Snyder har ingen kendt grav.

R. C. Brooks, J. Plenderleith og R. S. Welters blev taget til fange. De blev sendt til Stalag IV-B Mühlberg - en af de Tyske krigsfangelejre. (Kilde: Lost Bombers)

Det lykkedes piloten, S/Ldr Roy McLernon via Esbjerg og Århus at nå Sverige den 16. september 1943.

Mere om nedstyrtningen af HALIFAX V DK 261 ved MANDØ

RUTE OG NEDSKYDNING

Natten mellem d. 23. og 24. august 1943 gennemførte Royal Air Force Bomber Command et togt mod Berlin med 719 fly. 63 fly gik tabt i løbet af natten. Et af dem var bombeflyet Halifax V DK 261, Eskadrille 434, fra Royal Air Force. Den lettede fra Tholthorpe i Yorkshire, England kl. ca. 22.30. Målet var at bombe Berlin. Indflyvningen fandt sted over Holland og nord om Hannover til Berlin og derefter med kurs mod Falster og udflyvning over Vadehavet. Turen til Berlin gik planmæssigt og besætningen fløj hjemover i klart måneskin. Man kastede Windows ud - sølvpapirstrimler - som skulle gøre det vanskeligt at lokalisere flyet på radar. Kl. ca. 2.30 blev Halifaxen angrebet af en tysk natjager ført af Leutnant Bøttinger fra 6/NJG3, udstationeret i Schleswig.

BESÆTNINGEN

Nr. 1 Pilot eskadrilleleder Roy Aubrey McLernon
Nr, 2 Navigatør Randolph S. Welters
Nr. 3 Bombesigter Jim Plenderleith
Nr. 4 Radiooperatør og skytte Mathew W. Stevenson
Nr. 5 Topskytte Robert Brooks
Nr. 6 Agterskytte Charles W. Snyder
Nr. 7 Flymaskinist Frank V. Messinge

Piloten McLernon prøvede at ryste angriberen af, men flyet brød i brand, og han mistede kontrollen over maskinen. Han kaldte agterskytten Snyder, men han svarede ikke. Han formodes at være dræbt og gået ned med flyet. McLernon gav nu besætningen ordre om at springe ud med faldskærm.

De første to, der sprang, var Stevenson og Messinger. De blev senere fundet druknet og er begravet i Gravlunden i Esbjerg. McLernon var den sidste, der forlod flyet, som han så styrte brændende ned på dybt vand mellem Fanø og Mandø. Han landede nær Mandø, gravede sin faldskærm ned og gik ind mod øen. Da McLernon nåede derind, gemte han sig i en grøft og senere i en høstak. Dagen efter gav han sig til kende over for nogle arbejdsfolk ved slusen under ledelse af Søren Christensen. Undergrundsfolk i Esbjerg og Knud Skipper, der sejlede med "Karen af Mandø", blev kontaktet. Det var ikke muligt at komme fra øen ad Ebbevejen, da tyskerne førte effektiv kontrol ved V. Vedsted Rampe. Knud Skipper var den eneste, der pga. sit arbejde havde tilladelse til at sejle i Vadehavet. Det måtte tyskerne finde sig i.

Knud Skipper

Aftalen blev, at Knud Skipper skulle sejle McLernon til Esbjerg. En mørk nat - på lavvande - førte Knud piloten ud til Kaneslunde, hvor Karen lå. Piloten fik noget af Knuds arbejdstøj på i stedet for uniformen. Han blev lagt til køjs på en hylde i motorrummet. Næste dag før højvande sejlede Karen til Esbjerg. Her blev de modtaget af to danske minører, Koldbæk og Robert Hansen. De bragte ham til lokomotivfører Chris Svenning og hans kone Musse.

McLernon fik civilt tøj på og lod pilotuniformen ligge hos familien Svenning. Via Århus, Ålborg, Sæby og Sverige kom han tilbage til England, Herfra fortsatte han tjenesten og foretog yderligere 27 togter. Han sluttede krigen som Wing Commander og blev højt dekoreret. Efter krigen bosatte han sig i Montreal i Canada, hvor han kom fra, og blev en stor forretningsmand.

Welters og Plenderleith landede på lavt vand på Mandø Flak NV for Mandø, men Plenderleith var skadet, og Welters bar ham op på land og måtte gå efter hjælp. Welters nåede Mikkel Bundesens gård, og der blev sendt bud efter bl.a. Hartvig Bundesen, som kunne tale engelsk. En hestevogn med en flaske varm punch blev sendt ud efter den tilskadekomne, og flyverne endte hos sognefoged Julius Hansen. Plenderleith fortalte, at han havde efterladt faldskærm, seler og flyvestøvler på det lave vand. Senere fandt Hartvig og hans brødre disse genstande.

Mandø by 1943

Mandøboerne prøvede at skjule den megen aktivitet, men tyskerne var selvfølgelig opmærksomme og havde observeret det. De kom for at afhente de to, som dog nåede at få duesteg og blomster omviklet med et flyveblad, hvor der var et kort over Danmark, så de kunne se, hvor de var. De to var i tysk fangenskab i Stalag Muhlberg-Elbe resten af krigen.

Brooks landede også på Mandø Flak. Han søgte ind på land og gemte sig. Først flere dage senere gav han sig til kende over for Herluf og Holger Andersen, der var ude at malke deres køer. De gav ham mælk, og man gav han en rive, kasket og arbejdstøj og lod ham cykle til den gamle afvandingssluse. Her gemte han sig i et afvandingsrør. Strandfoged Hans Jørgensen forsynede ham med mad, men da det blev for vådt, blev han ført til Jørgensens gård, hvor han blev installeret på loftet over stalden.

Tinne Jørgensen bragte ham mad, og han kunne fra et lille vindue vinke til hende, når hun arbejdede i sin køkkenhave. Hans Jørgensen, som havde boet i USA, havde engelske bøger, som Brooks havde glæde af at læse. Brooks holdt sig skjult på øen i en længere periode. Det var blevet farligt at sejle pga. skærpet tilsyn efter d. 29. august, hvor den danske regering var gået af.

Så en nat først i sep. kørte posten Bunde Hansen Brooks 2/3 af Ebbevejen til fastlandet og instruerede ham om at gå skråt ind mod land. Men da han kom et stykke ind i landet, blev han angivet og overgivet til Den tyske Værnemagt. Han blev også sendt til fangelejren Stalag Muhlberg-Elbe, hvor han opholdt sig sammen med Welters og Plenderleith indtil maj 1945, hvor de alle 3 blev frigivet.

MUSEETS UDSTILLING

I Mandøhusets udstilling kan man se:

McLernons uniform, som han lod ligge i Esbjerg, er i dag udstillet på museets pilotmodel. Uniformen og et lille kompas er skænket af familien Svanning til museet.

Plenderleiths seler og støvler kan ses på museets pilotmodel, ligesom faldskærmstasken på væggen. Faldskærmsstoffet blev bl.a. brugt til en dåbskjole og linerne til tørresnore.

Brooks` datter Beverly har skænket pilotens kasket fra det canadiske flyvevåben til museet, og senere en model af Halifaxen fra Canada.

Mandø Museum har kontakt til 5 efterkommere ud af de 7 besætningsmedlemmer: McLernon - Plenderleith - Welter - Brooks - Messinger Flere af deres slægtninge har besøgt Mandø.

I udstillingen kan man læse om flere nedskydninger omkring Mandø under 2. verdenskrig.

English Stories from WWII

Recent history contribute with accounts of many allied bombers shot down over Mandø during World War 2. The report on Halifax V DK 261 is also a drama about the fate of the crew, and visualized by artifacts such as uniforms, boots and parachute bags, which they left behind.

And about the locals, who willingly helped the survivors.

On 24 August 1943 HAL DK261 on the return flight from Berlin HAL DK261 was shot down by a German night fighter at Mandø. The plane crashed northwest of the island of Mandø

.

3 perished crew members, F. V. Messenger and M. W. Stevenson, were buried in Esbjerg on 2 September 1943. C. W. Snyder has no known grave.

R. C. Brooks, J. Plenderleith and R. S. Welters were captured. They were taken to Stalag IV-B Mühlberg - one of the German POW-Camps. (Source: Lost Bombers)

On 16 September 1943 S/Ldr Pilot Roy McLernon managed to get to Sweden via Esbjerg and Århus. (Sources: FAF and AOD). Read about: "Halifax V DK261 crashed near Mandø".

Deutch Berichte von 2. Weltkrieges

Die neuere Geschichte erzählt von zahlreichen Abschüssen alliierter Bomber durch die deutsche Luftabwehr bei Mandö während des 2. Weltkrieges. Der Bericht über den Kampfbomber ,,Halifax V DK 261" ist auch so eine dramatische Erzählung. Wie die Bewohner der Insel der Besatzung half zu überleben. Uniform, Stiefel und Fallschirmrucksack verblieben auf der Insel.